Plantetorvet.dk
Indkøbskurv
Din kurv er tom

Pilebladet pære

Pyrus salicifolia 'Pendula'

Mængderabat
Antal Pris
Fra 1 stk. 799,00 kr.
5 stk. Spar 100,00 kr./stk. 699,00 kr.

Angiv antal

Samlet pris

799,00 kr.

Pilebladet pære 'Pendula'

Vækst
Mindre træ grundet den hængende vækst. Kronen er udbredt, overhængende og med mange, lange og tynde kviste.
Podes ofte på stamme, hvorved træet opnår en given stammehøjde med en bred krone, som først er rund, siden paraplyformet og til slut skærmformet.

Løv
Bladene smalle, gråligt hvide i udspring og senere grågrønne, dækkede med korte, bløde filthår. Herved opnår bladene nogen lighed med piletræers eller oliventræers løv. Også unge skud kan være dækket af disse filthår, hvilket gør dem bløde at røre ved.
Sent løvfald og ikke meget høstfarve, blot diskrete lysegule nuancer.

Bark
Unge skud er sølvhvide pga de mange fine filthår. Ældre grene og stammer får grålig bark, først glat, senere med dybe ridser og revner, den såaldte sprækkebark.

Blomster
I april- maj ses på ældre træer talrige hvide til cremehvide blomster med røde støvdragere. Blomsterne sidder flere sammen i halvskærme og har en sødlig men ikke udelt behagelig duft.

Frugt
Under forudsætning af blomstring og bestøvning dannes små bitte grønbrune pærer, som er absolut uden kulinarisk værdi.
Fugle tager dem undertiden efter frost.

Vækstforhold
Træet er hårdført, ret vindført og stiller kun få krav til jordbunden. Etablerede træer tåler tørke.
Anvendes enkeltvis eller i grupper i haver og parker, hvor man ønsker kontrastvirkningen fra de lyse blade.

Plantning:
Plantes i almindelig næringsrig, men veldrænet havejord . På tung lerjord løsnes og drænes jorden og der bør tilsættes lidt grus/sand samt jordforbedring der kan tilføre struktur. På let sandet jord tilsættes jordforbedring.

Det anbefales af hensyn til etablering på voksestedet, at give træerne en korrekt opbinding i de første to sæsoner.


Bladfarve Grå
Blomsterfarve Hvid
Blomstring Apr, Maj
Bladtype Elliptiske
Lysforhold Fuld sol
Vindforhold Nej
Vækst Normal
Salt Nej
Højde 5-7 m.
Bredde 3-4 m.
Duft Nej
Anvendelse Haver
Modning Sep, Okt
Vækstform Bredkronet, Hængende krone
Placering Fuld Sol

Fra den nyudsprungne, næsten lysende trækrone over blomstring, måske frugtsætning, til høstfarver og endelig den karakteristiske vintersilhouet, er de store træer dét som giver haven karakter og liv - herunder også dyreliv. Træerne er fødekilder, redepladser, vinterskjul - og rene mirakelmaskiner, når det kommer til at optage CO2. En del træer kan endda fastholde og nedbryde partikelforurening med deres blade.
For os mennesker er de læ, solparasoller, stop for indkig, indramning af udsigten - og en daglig glæde for sanserne.

Træer give din have karakter og skaber læ. De danner en ekstra dimension i havens rum - og de rigtige træer kan få selv en lille have til at virke større.


Vi anbefaler også

Komplet opbinding pæl + grej til træer
Bestseller

Komplet opbinding pæl + grej til træer

Komplet opbinding pæl + grej til Træer 1 stk Ø 5 pæl + grej

49,95 kr.